Behandling af Fodvorter

Fodvorter:
• Årsagen til fodvorter er en virusinfektion i huden.
• Fodvorterne er små udvækster, nogen gange med små mørke prikker i bunden.
• Vorten kan sidde enkeltvis eller i klynger.

Smitte:
• Vorter smitter ved direkte kontakt og kontakt via genstande.
• Hvis man går barfodet på våde gulve i f.eks omklædningsrum eller svømmehaller, kan smitten overføres. Undgå smitten eller at smitte andre, ved at bruge badesandaler.
• Det er almindeligt, at man “smitter sig selv” et andet sted på kroppen.

Baggrund
Vorter, verruca vulgaris, er den kutane manifestation af humant papillomavirus (HPV). De er meget hyppige, godartede og ofte selvbegrænsende.
Infektion af epidermalcellerne med HPV resulterer i celleprolifration og en fortykkelse, en vorte, i huden.

Forekomst
Vorter er sjældne før 5-års alderen. Skolebørn har en prævalens på ca 5 % med størst hyppighed i 12-16 års alderen.
Inokulation synes, at ske ved, at virus trænger ind gennem minimale skader på huden.
Smitte sker ved direkte eller indirekte kontakt med infcerede genstande eller afstødte epitelceller.
Vorter kan sprede sig ved autoinokulation gennem kradsning , barbering, hudtraumer mv. Risikoen for, at få fodvorter synes øget, når man går barfodet
(baderum og svømmehal).

Egen behandling:
Du kan købe forskellige vortemidler på Apotektet.

Læs og følg vejledningen på vortemidlet, men :
• Det er vigtigt, at den hårde hud/”det døde væv” altid fjernes før behandlingen med vortemidlet. Dette gøres f.eks. ved at blødgøre huden med vand, hvor efter huden/vævet skrabes væk.
• Det er vigtigt, at du fortsætter behandlingen til vorten er væk.
• Er der ikke sket ændringer løbende under din egen behandling, hvor du har fjernet det “døde
væv” og påført nyt vortemiddel, eller hvis vorten er meget smertefuld, bør du kontakte egen læge.

Din læge kan vurdere, om det måske skyldes noget andet eller henvise dig til en anden behandlingsmulighed.

VIS KILDE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *